I ser Verden med livets eventyr i behold
godt gemt af vejen i det bagerste af jeres sind
og lige ved siden af den indespærrede logik
som ikke kan komme jer til hjælp mod troldene i skabet
og ulven under sengen
Stolt kan I møde elverfolket i skovene og ride på enhjørningen
og højtideligt sværge at I aldrig vil blive voksne
mens jordbærlagkagen endnu smager af sommer og fuglesang
og penge og beslutninger er det mindste problem
Men så en dag vil I på jeres vej støde på en lille undseelig nøgle
Den vil ligge i græsset foran jeres bare tæer
og I vil samle den op og holde den helt op foran jeres fregnede næse
og mens I klemmer øjnene sammen for at tyde de mærkelige tegn
vil I føle et eller andet røre sig dybest i jeres sind
Det vil føles som en kildrende fornemmelse
som en anelse af system og med den metalliske smag af dybere forståelse
og da I stikker nøglen i lommen
og åbner øjnene
vil logikken bryde ud af sit fængsel og forevigt smadre låsen
Som et skinnende lys vil den fylde jeres krop
og det vil føles som om alt falder på plads
mens I i en stadigt tættere spiral bliver trukket opad for til sidst at stå på toppen af bjerget
I vil se ud og se alt
Så vil I se ind og finde intet ud over de brændte rester af den skotøjsæske
I havde livets eventyr i
Og mange år efter vil I finde skoene under sengen, tage jakken i skabet
og gå ud i skovene mens I med fugtige kinder kalder på elverfolket og enhjørningen
som nu for evigt er flygtet til en tid I aldrig vil kunne nå
