Ofte stillede spørgsmål
Klik på et spørgsmål og læs svaret...
Det skyldes højst sandsynligt, at du ikke bruger den seneste version af din browser.
Hjemmesiden bruger CSS-programmering til at placere menuerne korrekt, og den er testet på
de seneste versioner af Firefox, Internet Explorer, Opera, Google Chrome og Safari (til Windows).
Ældre versioner kan have problemer med at vise siden korrekt. Jeg kan kun anbefale at opdatere
til den nyeste version af din browser - det er helt sikkert ogsÃ¥ det bedste rent sikkerhedsmæssigt!
En anden forklaring kunne være, at
din browser ikke kan læse Java, og da begge menurammer bruger Java (f.eks. til de blinkende knapper), kan din browser have problemer med at vise menuerne korrekt.
Hvis du støder på problemer med din browser så skriv endelig, så jeg kan tage et kig på problemet.
Det kræver megen øvelse at lære at tegne. Rachel fortæller om mine skitseteknikker på Work In Progress-siden. Når jeg har skitset tegningen, skal jeg først være sikker på, at jeg er helt tilfreds med tegningen, jeg har lavet.
Selvfølgelig skal vi alle trække grænsen et eller andet sted, men du vil opleve, at jo mere du har lært, jo mere kritisk bliver du også over for dine egne tegninger. Det kan være svært at få øje på fejl i en tegning, som du har arbejdet på de sidste to timer, så: Lad den
ligge og tag en kop varm chokolade. Når du kommer tilbage, vil du kunne se på tegningen med friske øjne. Et andet trick er at se på din tegning i spejlet. Det lyder tosset, men det virker!
Når du er helt tilfreds med din tegning, er det tid til at strege den op. Jeg bruger 0.5 filt-spids penne. Hvis linierne bliver for tynde, vil en scanner have svært ved at opfatte dem. At strege billedet op er en kunstart i sig selv. Det er ikke blot et spørgsmål om at gøre blyantsstregerne
mørkere - jeg har set hundredvis af gode skitser blive ødelagt at denne opfattelse. Når du streger op, skal du endnu en gang med hvert pennestrøg føle figuren, som du streger op. Ellers vil du miste vigtigt perspektiv og design i det færdige billede. Husk: En opstreget linie skal kunne erstatte to til tre blyantslinier, men den skal se nøjagtigt lige så godt ud som alle disse linier tilsammen.
Hvis du har nogle animatorer, assisterende animatorer, tegneserietegnere, inkers eller inbetweenere blandt dine venner så spørg dem, og de vil give mig ret. Resten af dine venner vil for øvrigt også, når de først har set den forskel, en god opstregning gør.
Når jeg scanner en tegning, scanner jeg det altid ved overstørrelse. Når jeg så formindsker det farvelagte billede, vil alle mindre urenheder forsvinde.
Jeg bruger primært Adobe Photoshop. Når jeg har scannet tegningen i sort/hvid, konverterer jeg det til RGB-mode. Så foretager jeg en grundlæggende farvelægning (uden skygger) af alle dele af tegningen. Nå alle dele således har deres grundtone, går jeg i gang med skyggerne
ved at markere det område, jeg ønsker at farvelægge vha. magic wand-værktøjet, og jeg skyggelægger vha. airbrush-værktøjet. Når jeg skyggelægger bruger jeg så stor en pensel som muligt for at opnå bløde skygger (så længe den selvfølgelig ikke er så stor, at billedet bliver ødelagt). Airbrush-værktøjet har jeg sat til enten Normal eller Multiply, når jeg laver mørke skygger, og til Normal eller Screen når jeg laver lyse områder og højlys.
Hvis nødvendigt bruger jeg layers for at skille forskellige elementer ad. Hvis du vil være i stand til at flytte rundt på de forskellige billedelementer, er layers et must. Jeg har brugt denne teknik, da jeg lavede bl.a. det tidligere top side-billede, banner-reklamen og et par andre billeder som du kan se i galleriet.
Ja, det gør jeg. For mere information, se venligst under denne sides freelance-del.
Det sker fra tid til anden. Jeg er ikke "uddannet" karikaturtegner, men har prøvet det et
par gange. Som regel gør jeg det, at jeg (baseret på et fotografi) laver
et tegnefilms-agtigt portræt af personen.
Så længe det ikke er noget, du sælger, og du kun bruger illustrationer
fra den personlige del af hjemmesiden (dvs. den del du kommer til, når du
klikker på "Pers. homepage"-linket på forsiden), er du velkommen til at bruge
alle billeder i forbindelse med signature tags osv.
Alle illustrationer i freelance-delen af min hjemmeside er blevet købt af
forskellige firmaer og enkeltpersoner, og du må derfor ikke benytte disse
billeder.
Når du linker, sÃ¥ brug denne URL: www.jakobkramer.dk
Hvis du har spørgsmål, skal du bare skrive!
Nej, det gør jeg som hovedregel ikke. Grunden til dette er, at jeg arbejder som selvstændig freelancer, og altså ikke sidder på et
stort studie med en masse forskellige opgaver og mange ting at se og lære for en eventuel praktikant. Det eneste, man som praktikant vil opleve, ville
være at se mig sidde og tegne eller bearbejde billederne på computeren.
En anden grund er, at jeg som freelancer ikke altid kan forudse, hvor meget arbejde jeg vil have i en bestemt (praktik)uge. Man kan som praktikant med andre
ord risikere, at jeg netop denne uge ikke har nogle bestillinger, og at ens praktikperiode med andre ord er spildt.
|