Historiefortælling
Tegneserier? Er de ikke bare toppen? Det synes Jakob i hvert fald. Jeg går ud fra,
at det er grunden til, at han efterhånden har tegnet nogle stykker.
I Danmark er det praktisk talt umuligt at leve af at tegne tegneserier, og derfor er dette
også udelukkende en hobby, han har. Også selv om han går så højt op
i det, at han nogle gange næsten glemmer at lave rigtigt arbejde og sidder og tegner tegneserier hele
dagen.
På denne side har jeg samlet nogle få eksempler fra hans skitseblok og serier:
Lykkedyrene er en samling meget forskellige og søde dyr, som sammen med pigen
Liia går på opdagelse.
SkoFo er en serie i stripsformat fra 1998, som er delvis gentegnet fra 2007 og fremefter. Serien foregår i en skolefritidsordning
og handler hovedsageligt om børnenes forhold til hinanden og til de voksne omkring
dem.
Adiafora var et af hans tidligste forsøg på en tegneserie og handler om
pigen Rakel og hendes kæreste Laban. Deres fælles eventyr finder sted i en
ikke alt for fjern fremtid og handler mest om, hvordan hun går amok, og om hvordan
han bekymrer sig om konsekvenserne. En del af historien foregår også i
Rakels fantasi.
Breve til Evigheden. Se, dér er en titel, som Jakob sent vil glemme. Mere end 45 sider i
A3-format. Farvelagt. Det tog ham 15 måneder at farvelægge serien, alt imens han
studerede animation ved siden af. Uheldigvis blev han bedre til at tegne samtidig, og i sidste ende
måtte han kæmpe for at holde de samme dårlige linier, så han ikke kom
til at ødelægge den kunstneriske kontinuitet. Albummet fortæller om fem
forskellige former for ensomhed, og om de mennesker som oplever dem. Det er en rigtig trist historie.
Work In Progress... det er nu ikke kun nuværende projekter, du finder her. Du vil kunne se et par af Jakobs skitser og designs.
Nogle af serierne arbejder han stadig på, mens andre blev droppet efter et stykke tid. Ikke alle idéer fungerer, men du
bliver nødt til at give dem en chance for at finde ud af hvilke af dem, som holder vand!
|