Stjernernes omstillingsbord
Går gennem dagene med ubeslutsomheden som følgesvend
Flokken anes gennem tusmørkets første puder
kun af og til registreres bilernes summen
ruller om på ryggen og strækker sig
men altid nærværende tvivl på sig selv
endnu et måltid med en bitter eftersmag af pligt
tvivl på retfærdigheden som kun er en lille pakke i det store spil
retter sig op, drejer ørerne og glatter halen
Et evigt og uendeligt forsøg på at leve op til hvad man tror andre forventer
ser efter at børnene ligger i reden i de sidste grønne skygger
Når hjem
Springer ned i skovbundens mørke
to rum og et toilet med udsigt til stjernerne
tusinde lyde dækker alt
overtøjet smides i et hjørne
sanserne spændes til bristepunktet mens ryggen bare spændes
med fin forståelse for kombinatorikken tændes fjernsynet næsten samtidig med brødristeren
et brøl og et glimt af snoede klør og hvidt blod
sidder i stolen med blåhvidt lys i ansigtet
ufrivillig vildskab og et had til instinkternes drift mod død
gumler på ostemadden og ser ud af vinduet
pludselig stilhed. Det drypper hvidt fra mundvigen
stjerner på himlen ser tilbage
dråbernes tvillinger er kommet frem over hovedet
og et kort øjeblik forstørres pupillen og tanken fødes
bag den selvlysende iris skabes en idé
Er der nogen derude?
Den gyldne tråd spindes over lysæoner
ringen er sluttet
og livet går videre
|
