Et samfund af opgivende individer
ser op på solen gennem grå skyer
og flyvemaskiners kondensspindelvæv
Tomme ansigter med hvide øjne
på vej ud mod hverdagens intetsigende udfordringer
Så besat af tanken om at være at de glemmer at eksistere
og ignorerer de få levende
der som orange lyn suser ud og ind mellem de grå mastodonter
Blåhvide violette turkise og grønne lyspunkter
overses af et samfund så opsat på at lappe på et system
som alligevel lyver hurtigere end en hest kan regne
mens jeg bare sidder og brænder varm på radiatoren
De kan lave det fineste sølvbestik
men køber dog plastic i Brugsen
Uden drømme og med følelsen af den dybeste værdiløshed
På hjørnet af deres eksistens
falbyder de deres liv til førstbydende
Men vi tager vanterne på
klapper i hænderne
og løber ned ad trappen
Så er det sjovt at gå på udsalg!
