Vi sidder og ser ud i tomheden over lysenes cirkler
Skikkelser fortaber sig i mørket
og stemmer forsvinder bag musikkens filter
af intetsigende temaer
og gentagelser af fortiden
Alle kender realiteterne
men skubber ansvaret og rodløsheden
væk mod forglemmelsen
Gemmer sig
Fornægter at gensynet efter den sidste nat på Jorden
er en utopi
Vi lever i nuet
Som lysene i mørket flakker vi
før vi et kort øjeblik lyser op
og forsvinder for aldrig at ses igen
Tilbage hænger over det tomme bord
en sky af savn
som et stumt farvel af aldrig sagte ord
