Dørene glider lydløst tilside
og jeg træder ind i en drøm af hvid magi
Skjult i lyset
her i Restaurant Tidens Bøjning
kan jeg se skabninger sidde i de store sofaer
bag glasrør og bobler
hvor de konverserer som var de mennesker fra et andet århundrede
Jeg går gennem lokalet
hen over det hvide marmorgulv
og sætter mig til rette foran scenen
hvor jeg har udsyn til hele restauranten
Som en ønskebrønd af farver afspejler den sig
i tusind varianter under det blå krystalloft
og overalt sidder væsner fra andre verdener
Sammen eller hver for sig
i de omgivelser som passer dem bedst
På puder af fløjl
I mudderfyldte huller
Under glaskupler af flydende plasma
Og det slår mig at ikke to er ens
Uanset hvor meget de er sammen vi de for altid være adskilt
holdt fra hinanden af vaner og evolution
Vi er alle ene
og ene for alle
her på grænsen af Universet
hvor festklædte individer slapper af i deres individualitet
Så da tjeneren kommer forbi
nikker jeg mod spejlet og siger
"Jeg tager det samme som hende"
før jeg læner mig tilbage da lyset dæmpes
og tæppet trækkes fra
Showet kan begynde
