Slidte sko i slidt kvarter
truende linier af farvet tomhed
åbent sind men alligevel bevidst isoleret
rugende
forståelse for ensomhedens
overbærende smerte
rækker hånden ud men fingrene bøjes
afspejler gråt mørke
nænsomt afgrænset af barndommens sidste rester
et glimt af forståelse
når linsen blottes
dør men lever videre
ør i hovedet men
rede til alt
