En planetfuld små hyggelige mennesker
spændt optaget af indbyrdes kiv og kævl
Af hvor mange folder der er i kjolen
og hvor store naboens æbler er
Hver for sig fuldkommen uinteresserede i helheden
men dog direkte påvirket af den
Små strå på havet
som vælger en præsident til at stoppe bølgerne
Den dag de finder ud af gæsternes tilstedeværelse
kaster de deres små nydelige bomber
i blinde op mod himlen
mens de siger til hinanden
at det er bedre at være for forsigtig
Og da der bankes på døren anden gang
samles de i små grupper
skeler fra tid til anden mod uendeligheden over deres hoveder
og bliver gradvist bevidst om deres egen størrelse
Men de indser aldrig perspektivet
så da gæsterne endelig lander
på den lille planets kyst
med guld, røgelse og myrra skær
er det største samtaleemne
at de ikke er grønne
