Du hopper op på bordet
for missionen er i fare
Og alle de mennesker som har autoriteten på deres skuldre
skal miste deres umenneskelighed
Kan de dog ikke forstå hvad det er du siger?
At det hele er et led i planen
At du kun er en computer som må handle trods defekter
Med høje råb løber du gennem huset
med de tomme vægge
og kønsløse ansigter
før du igen eksploderer i gråd og aggression
Magtesløs og ensom krøller du sammen i hjørnet
med din knugende barndom som eneste vidne
for i skygger af død hænger din far
og på gulvet ligger din leverløse mor
Og alt samler sig i et skrig i dit hoved
så du må flygte for evigt
da de umenneskelige væsner
ringer efter ambulancen
Og du skal aldrig mere
aldrig aldrig
føle sorg
og frygt
