Solen skærer som en laser
fra den skyfri himmel
Tværs gennem den klingrende kulde
ned over murene af lys beton
og ender som en mosaik af pletter
mellem skyggernes sorte huller
Reflekteres et øjeblik i byggekonsortiets skilt
"Soul Enterprises - Access forbidden"
og flygter op forbi de to murstenstårnes røde linier
der strækker sig direkte mod rummets mørke
som vi ved gemmer sig bag himlens blå
Forstaden mellem fyrtårnene ligger stille i morgenen
som en sær plamage af byggesjusk
Forsøger at opveje hemmelighedernes spir
med evne til at kaste lys hvor mørket burde regere
og forandre alle naturlige nuancer til groteske bastarder
Og menneskene i den tomme by
forbander deres held
og græmmes over den fornedrelse deres skæbne har bragt dem
Ser op mod spirene og de roterende toppe
skuler et øjeblik til siden før de med en gemt gestikuleren
truer op mod murstenene
som betonmennesker ikke kan forstå
Tvunget ind i et energiens cølibat
for foden af den ultimative fallisme
kigger de frem fra døre og gyder
før de efter et øjebliks tøven tager mod til sig og løber mod tårnene
Og tårnene vakler, ryster og styrter da den første menneskehånd rører dem
Som om himlens søjler pludselig forsvandt
ligger de nu for fødderne af mennesker som ikke forstår
Sten på sten af farverigt livsmod, energi, vilje og tro
bliver samlet op som trofæer
og stolt hjembragt i jubel bliver de placeret på fjernsynet
som et selvlysende monument på menneskelig smålighed
