Fangen i min hånd
Der findes en verden som ingen kan nå, forstå eller føle
Gemt i min brune hånd som jeg forlængst er vokset fra
Under fingrene som peger mod himlen
bag gitteret i håndfladen lever dens eneste beboer
Afskærmet fra livet
og pacificeret med truslen om den knyttede næve
står han fastfrosset med hænderne om tremmerne
og et smil fyldt af desperation
En grimasse som blot gør ham endnu mere todimensionel
end hans liv allerede nu har gjort ham
I stand til at se ud af sit fængsel
på en verden han ikke forstår at værdsætte
Altid i forandring men med en sær gentagelse
dikteret af klodens cirkulære metronomslag
Og jeg løfter min hånd og skuer i håndfladen
og lige bag livslinien kan jeg ane hans åndedræt
fra gårsdagens madpakke
Jeg sænker hånden igen
og bevæger mig videre
én dimension over hvad han nogensinde vil kunne nå
mens hans verden bliver stående
Forevigt fanget bag glas og ramme
i børnehaven hvor tiden står stille
Da jeg går ud stikker jeg hånden i lommen
for at dæmpe råbene fra fangen
det første offer for min dybdeløse sport
