En lille voksen

Du står i døren og ser ud på Verden
på de grålige bilspor der som endeløse slanger
slynger sig gennem det første februarsjap
Så sikker på dig selv
og på hvad du vil
fastholdes du i din naive tro på Verdens godhed
og med drømme og ambitioner om at nå det højeste
Solen lyser som en hvid skive gennem de lysegrå skyer
og ikke en vind rører sig
for at forstyrre den klingrende kulde
og smelte forårets indefrosne ansigt
To hop og du bevæger dig ned ad trappen
ned på fortovet
og begiver dig på den lange vej ud af mit liv
Stolt afventer du din begyndelse

I en anden tid vender du dig om
og med øjne der stråler viser du mig
en tegning af mennesket