I er så opsatte på at vi skal mene noget
ville noget med vores liv
Forstår ikke at vi simpelthen ikke gider
Vi er det direkte produkt af jeres system
og det I frygter mest af alt:
Den passive accept
Den totale underkastelse
Ikke fordi vi ikke orker
men fordi det ikke kunne rage os mindre hvad der sker
med et system af umyndiggørelse og rendyrket upersonlighed
I kan ikke forstå at vi er skide ligeglade med jeres samfund
Det rører os langsomt hvad I siger
for vi gider sgu ikke overtage jeres pose stinkende bræk
når I selv er blevet for gamle til at holde den
Nej, vi ønsker ikke anarki
selv om vi er rendyrkede egoister
Vi vil have det der er bedre
Den totale isolation
og konsekvenserne kan I da tage jer af
Hvis I vil
"Men har I ingen ambitioner?", spørger I os
Fandeme nej!
Jeres urokkelige tolerance hænger os ud af halsen
og det vil ikke røre os
at sende hele denne hykleriske planet ad Helvede til
hvor den retteligt hører hjemme
Kan I ikke se at vi er uforenelige?
Vi er et produkt som fornægter dets oprindelse
I er skaberen som ikke magter skaberværket
Spillet er tabt på forhånd
Men hvis I bøjer jer forover
og kysser vores røv
vil vi da gerne klø jer bag ørerne
Inden det sidste tæppefald
