Engang om ikke så forfærdeligt lang tid
vil menneskene samles uden dybere forkundskaber
til et møde hinsides overdrevet
Fra nord kommer kæmperne
med tusindårig kløgt og generationers rituelle handlinger
Fra syd tænkerne
grå væsner med gyldne sind
som ser alt men kommenterer intet
Bag bjergene i øst og stepperne i vest anes allerede
de vejrbidte jægere og skovenes alfer
på vej over tusinde fodtrin
til et møde i verdens navle
Og trods forskelle vil de samles
samme dag og samme time
hvor de i fællesskab vil opbygge et monument over forståelsen
konstrueret med kløgt
formgivet med ynde
opbygget med præcision
og syet sammen af gylden tråd
Og alle folk vil se hinanden i øjnene
og med kærlighed i stemmen udbryde
"det er ligesom et eventyr"