Den evige udskydelse af beslutninger
med sammentygget mangel på erkendelse af situationens alvor
Holdes oppe af gruppen
og presses ned over individet
Ser ud af vinduet og ser det samme
i dag, i morgen, i overmorgen
nå ja, og så dagen derefter
Et kort øjeblik flimrer billedet
da illusionens kickstarter aktiveres
med visioner langs siderne som spraglede bannere
fartstriber af drømmenes blå
og en spoiler fyldt med mulighedernes klistermærker
Souvenirs fra fantasiens overdrev
mens jeg selv kører på overdrive
for at nå alt inden samfundet presser mig tilbage
til tanketom ensomhed
Alt godt kommer til den som venter
...men hvem siger at det ikke kommer for sent?