36 tommer
Du ser pÃ¥ mig med øjne der er fulde af undren
spørger halvt i skæmt men helt bevidst
om hvad der dog blev af hende du mente at kende
Hvor gik hun hen, hun som havde alt
fra idealistisk naivitet til tro på mulighederne
der som ringe i vandet strejfede optimismens åkander
med de snehvide blomster af visionernes stof
Altid glad og lykkelig hvis hun blev til grin
Jeg var narren i dit liv
Et alletiders legetøj
smukt formet med høj kvalitet
og en kamæleons uskyldige omskiftelighed
Du kunne grine ad min ryg uden fare for hævn
men i stedet trådte du på mig
og ødelagde den facade som det havde taget år at skabe
Da støvet lagde sig ved den rygende ruin
var kun en afglans tilbage af den prægtige fortid
Destruktiv indelukkethed
med et gulnet skilt "Sorry, we're CLOSED"
hængende tilbage i sindets butik bag de støvede vinduer
hvor selv det uendelige vandfald er tørret ud
Og du forstår ikke - spørger igen hvad der er sket med mig
Men jeg er ikke mig
Ikke længere
Og jeg ser op og råber
Kan du ikke se det?
Hun er død.
DØD!
Sådan går det når Jorden bliver fladere
