|
Lille pige
I dit hoved er festen forlængst begyndt
skønt andre ikke forstår dig
og din forheksende forbandelse
Sanseløs af gensynsglæde flakser du som en sommerfugl
fra den ene projektør til den anden
Gennem røg og menneskers bundløse fald
En variant af Nattens Dronning
Lokkende, giftig og grufuld
Jeg sidder i hjørnet som fornuftens observatør
den urene som drikker direkte af glasset
Gennem tågerne ser jeg din leg med skæbnen
en lydløs tango i en skov af discorytmer
Natten er fuld af sjæle og luften fortættet af intentioner
Der er forlængst mennesker nok til at man kan blive isoleret totalt
føle den endegyldige ensomhed
Så jeg nipper til mit glas og ser op
Ser hvordan du i din leg er festens midtpunkt, solen i salen
Snart den ene snart den anden bliver fanget af de gyldne tråde
du skødesløst lader hænge fra fingerspidserne.
Med din personlighed skjult bag masker og forklædninger
kommer de lige tæt nok til at kunne lugte spændingen
før du igen i din leg med uskyldigheden flyver op
Op gennem lysene og dampen og ud i natten
Aldrig afsløret og om muligt endnu tommere
lader du din fortvivlelse forpuppe dig
når du i morgengryets første stråler smelter ned i folderne i lagenet
Åh lille pige - du mit livs gys
I dit desperate forsøg på at blive elsket elsker du alle
Sårbar som bare Fanden
|