Ensomhedens alter
Ved døren opfatter bevægelsessensoren hende allerede inden hun selv ser den
og lyset tændes mens låsen slås fra
Med et vindpust og støvregn
tripper hun ind i entreen
Frakken hænges til tørre på knagen som er blevet kørt frem
I køkkenet starter kaffemaskinen
urørt af menneskehånd
Følges kort derefter af brødristeren
mens hun begiver sig gennem den oplyste gang ud i badeværelset
hvor håndklædet hænger parat
mens maskinen har valgt at indstille gulvtemperaturen 2 grader varmere end normalt
Også i dag er hun alene
alene i et hus som forsøger at fylde et bundløst hul
en plads som programmøren ikke havde forudset
En umulig kraftpræstation
Og hun går over til terminalen for at læse de breve der ikke er der
og mens køkkenrobotten ruller kaffe og brød ind
løber en tåre ned over hendes kind
Fortvivlet nærmer hendes hænder sig tastaturet
"Er der da slet ingen som elsker mig?"
Og analyseprogrammet aktiveres
Små rækker af etter og nuller skifter plads med lysets hastighed
og efter en kunstigt planlagt pause
svarer chippen med maskinel præcision
"Jeg elsker dig... af hele mit hjerte"
|